VIND: Don't Spill

Dæmoner og varm chokolade

varm chokoladevarm chokolade

Så er vores juleferie for alvor i gang.

“Skal jeg i børnehave i dag?” var det første spørgsmål jeg blev mødt med i morges (fra Bella) og jublen ville ingen ende tage, da jeg kunne fortælle, at der ikke var udsigt til børnehave de næste 2 uger.

Efter en lidt hektisk weekend der både bød på virkelig sjooov julefrokost med alle Bloglydamerne (og den ene herre), gløgg hos min familie og en tur i biffen med alle børnene og se den nye Iqbal film, lavede vi ikke ret meget i dag end at hygge hjemme sammen med en af Luccas søde veninder. Pigerne lavede konfekt som de senere hyggede sig med til julekalenderen.

Vi ser blandt andet Juleønsket på TV2 og de sidste par dage er den blevet så spændende (læs: uhyggelig), at jeg nærmest har hele børneflokken på skødet og det er strengt forbudt at fløjte i lejligheden for så er de alle sikre på, at det er dæmonen der fløjter;-)

Inden sengetid blev det til en vidunderlig kop varm chokolade.

Opskriften er nem og hurtig, og de fleste lidt større børn kan sagtens selv sendes i køkkenet med opskriften til denne varme chokolade. Både Lucca og Ester kan i hvertfald.

 

OPSKRIFT:

Varm chokolade

Nok til 2 gode kopper

3 spsk. sukker

1 spsk. kakao

6 dl mælk

60 g mørk chokolade

Skumfiduser eller flødeskum. Rør kakao og sukker med ca. ½ dl mælk.

Kom det i en gryde med resten af mælken og chokolade. Lad det varme op til lige under kogepunktet.

Smag til om den er sød nok eller trænger til mere chokolade og servér så i to store kopper med enten skumfiduser eller flødeskum.

/Nanna

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VIND: Don't Spill