Ja tak...

Thailandsk oksekødssalat

imageimage

Indlægget er sponsoreret.

Denne her salat er en af vores favoritter! Det bedste af flere verdener. Lækkert kød og sprøde grøntsager. Toppet med sprøde nødder og en krydderurte yndling: koriander.

Denne version lavede vi med det absurd lækre kød fra Scotch Beef, som du kan læse om her
. Vi valgte at bruge entrecoten og det var virkelig vellykket. Eftersom kødet spiller en hovedrolle er det vigtigt at der er noget godt kød du vælger. Det er ikke her du skal være nærig.

Salaten er ret nem at lave og kræver minimal forberedelsestid så det er en oplagt hverdagsret.

Thailandsk oksekødssalat

Nok til 2 sultne voksne

200-300g bøf (vi brugte entrecote fra ScotchBeef)

300g små søde tomater

1 agurk

2 forårsløg

50g cachewnødder (eller peanuts)

1 håndfuld frisk plukket koriander

2 spsk sesamolie

1 spsk limejuice

1 tsk chilisauce

2 spsk honning

salt og peber

Steg bøffer på en varm pande i 3-4 minutter på hver side.

Skyl grøntsagerne. Halver tomaterne og skær agurken i mundrette stykker. Snit forårsløgene.

Skær bøffen i tynde skiver.

Anret tomater, agurker, forårsløg og kød på et fad.

Bland olie, limejuice, honning, chili og smag til med salt og peber.

Fordel dressingen på salaten.

Top salaten med nødder og koriander.

Server.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ja tak...