0 I Blog/ Opskrifter

Spaghetti med squash & bacon 

Om du selv smækker denne ret sammen, en dag det skal gå stærkt, eller om du printer opskriften til dine store børn og beder dem gå i køkkenet er op til dig.

Denne nemme pastaret minder om studietid, su og små bitte køkkener, men den funker også i en familie eller en aften, hvor ungerne er ude og alt skal være nemt!

Orker du ikke klassisk pasta, kan du bruge bønnepasta eller spirilizede søde kartofler i stedet.

 

Hovedret til 2 – tilberedningstid ca. 20 minutter

 

100 g bacon

200 g tørret spaghetti

2 fed hvidløg

1 løg

1 squash

olivenolie

200 g små tomater

2 tsk smør

salt og peber

revet parmesan

oregano

 

Sæt vand over til pasta.

Skær bacon i tern.

Steg den på en varm pande, evt. i lidt olivenolie. Dryp bacon af og hæld evt. fedt fra panden.

Kog pastaen i rigeligt, kogende og saltet vand, til den er al dente, ca. 10 minutter.

Varm panden op igen.

Snit hvidløg i tynde skiver og snit løg i slanke både.

Riv squashen groft.

Sautér hvidløg, løg og squash på den varme pande, det skal ikke tage farve, men mørne.

Skær tomaterne i tern og kom dem på panden sammen med 2 tsk smør

Dryp spaghettien af og kom den på panden. Lad den varme med kort log smag til med masser af revet parmesan, salt og peber.

Servér straks toppet med oregano.

 

TIP: Der skal ikke meget bacon til denne ret, så vælg gerne en ordentlig kvalitet. Gerne en tørsaltet en af slagsen.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Maria Warnke Nørregaard

 

Læs flere indlæg

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar