Masser af madpakker

Det bedste knæk

knækbrødknækbrød

Det kan for mange knibe med variationen i ungernes madpakker, og derfor deler vi gerne opskrifter på et par af de ting, som vi ved vores børn synes er dejligt at få med i madkassen.

I dag får I en opskrift på knækbrød.

Knækbrød er både godt på morgenbordet, i madpakken og som snack om eftermiddagen når sulten melder sig.

Vi er vilde med denne ret nemme version.

Knækbrød

25 g gær

½ liter vand, lunet

1 tsk. salt

200 g hvedemel

450 g rugmel

2 spsk. sesamfrø

2 spsk. hørfrø

groft speltmel til udrulning

vand

havsalt

Opløs gæren i lunet vand (37 grader).

Kom salt, hvedemel og halvdelen af rugmelet i. Rør dejen grundigt.

Kom sesamfrø og hørfrø i og rør dejen grundigt sammen. Tilsæt resten af rugmelet, eller nok til at dejen kan æltes glat.

Læg et viskestykke over den og lad den hæve et lunt sted i 30 minutter.

Drys et bord med meget rugmel. Del dejen i 32 stykker. Rul dejen tyndt ud, stik evt. midten ud, fordi det ser flot ud.

Læg knækbrødene på bagepapir. Pensl dem med lidt vand og drys en smule salt på hver.

Bag dem ved 230 grader i 10-12 minutter, eller til de er sprøde. Lad dem køle af på en rist.

Foto: Jonas Lodahl – Opskrift: Pigs in a Pie

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Masser af madpakker