0 I Blog

En dag på gården…

Søndag var vi alle samlet. Hele Pigs in a Pie teamet. Inklusiv vores 2 mænd og 6 børn. Der var nemlig blevet tid til at fejre flokkens yngste i det hun nu er blevet 2 år gammel.

Louisa stod for madlavning og kagebagning med lidt kyndig hjælp fra hendes svigermor der også lagde hus til arrangementet. Når man bor på den skønneste bondegård med høns på gårdspladsen og endda en fin grissebasse der bare tullede rundt blandt folk så bliver man nødt til at dele herlighederne. Og det er de skam også flinke til.

Lille Maggie var vild med opmærksomheden og ikke mindst gaverne. Specielt en fin fjernstyret bil var hun begejstret for.

Midt på eftermiddagen blev der leget slikbutik. Louisa havde købt store mængder slik og fyldt det på sylteglas og de store piger – Ester, Lucca  og Emma – legede at de var slikmutter. De små stillede sig op på række og pegede på de ting som de ønskede skulle med i netop deres pose.

Sjov leg! Dejlig dag!

På vej hjem i toget var mine børn pænt sukkerhøje efter stort indtag af godter. De har faktisk stadig slik i lommerne … de tror jeg ikke ved det. Men mor ved alt!

Læs flere indlæg

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar