Pandekager og børneblær

Miniburgere og 8 års fødselsdag

MiniburgereMiniburgere

I dag er det Louis fødselsdag. Hurra hurra hurra!

Han ønsker sig …  små burgere! Så det får han.

Der er jo ikke noget som små ting! Hapsere. Og især små burgere er fantastiske. Her får I vores opskrift på en nem og simpel version. Men det gælder selvfølgelig om at lave en masse forskellige, så man kan smage det hele! Prøv fx lammeburger med tzatiki, burger med chili, med bacon, med cheddar og blå ost, eller hvad der nu falder jer ind.

Miniburgere

Beregn 3-6 burgere per person, opskriften her giver 16 miniburgere.

Det er altid dejligt med hjemmebagte burgerboller. De er sundere og smager dejligt, og så kan de fryses.?Rør gæren ud i lunet vand. Brug ikke vand fra hanen med kog lidt vand op og bland det med koldt vand til det er ca. 37 grader.

Tilsæt honning, salt og smeltet smør og derefter mel. Det er ikke sikkert at du skal bruge alt melet. Men nok til at kunne ælte dejen blank og glat.

Lad dejen hæve i en time.

Rul dejen ud til ca. 1 cm tykkelse, og stik boller ud med en kop eller et glas i den ønskede størrelse.

Lad brødene hæve ca. 1 time.

Pensl dem med æg pisket med koldt vand og bag dem ved 220 grader i ca. 8-15 minutter, til de er gyldne.

Tag brødene ud af ovnen og lad dem køle af på en bagerist.

TIP: der er stor forskel på mel, så brug din fornuft og lav en dej, der er glat og lækker. Om det kræver lidt mere eller lidt mindre mel er forskelligt.

Form kødet til 8 små, flade bøffer og steg dem i olie på en varm pande.

Krydr dem med salt.

Lun bollerne.

Flæk dem og smør dem med mayo.

Fyld salat, bøf og tomat i og servér straks evt. med ketchup og sennep til.

Burgerboller

25 g. gær

5 dl. lunet vand

2 spsk. honning

2 tsk. groft salt

75 g. smeltet smør

550-700 g. fint malet hvedemel

Ca. 250 g. fuldkorns spelt

Mel til udrulning

1 æg

2 spsk. koldt vand

Fyld

400 g. hakket oksekød

Olivenolie

Salt

Mayonnaise

Sprød salat, f.eks. hjertesalat

8 cherrytomater i skiver

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pandekager og børneblær